Det var iscenesat som det sidste opgør mellem Ronaldo og Messi. Men showkampen i Riyadh var i højere grad en trist påmindelse om fodboldens tilstand.
”ARE YOU READY?” lyder teksten med store bogstaver på en overdimensioneret terning af en storskærm, der hænger ned fra loftet i indendørsstadionet Kingdom Arena.
Lyset dæmpes, og en løvebrølslignende version af Cristiano Ronaldos varemærke, det jublende siiiiiuu-råb, runger i hallen midt i et hektisk lysshow.
Men sandheden er, at Cristiano Ronaldo ikke er klar. Så langt fra. Han er iført jakkesæt i stedet for den gule Al-Nassr-trøje og skridter kun hen over grønsværen for at blive hyldet og for trods alt at give tilskuerne lidt for deres penge og for den tid, de har brugt på at rejse til Riyadh fra alle hjørner af verden for at overvære ”The Last Dance” mellem portugiseren og hans evige rival Lionel Messi.
Det er big business, det her. Og derfor er det en mindre katastrofe, at end ikke alverdens saudiske oliemillioner har kunnet kurere Cristiano Ronaldos ømme lægmuskel. Han pådrog sig skaden i sidste uge, da Al-Nassr var rejst til Kina for at spille et par opvisningskampe.
Da var konsekvensen, at kinesiske Ronaldo-fans bestormede Al-Nassrs hotel i vrede over ikke få chancen for at opleve deres helt, mens kampene helt blev aflyst. For uden Cristiano Ronaldos deltagelse kunne det hele være lige meget.
Og nu er den så gal igen. Showet er en fiasko, allerede inden den første bold er sparket på det kønsløse nye stadion, der blev indviet tre dage forinden og stadig lugter af maling. Et broget, globalt publikum har brugt timerne inden kampen på at dyrke den rituelle rivalisering ved at hylde den ene og håne den anden – allerhelst foran rullende tv-kameraer.
Inde på stadion forsøger de to lejre nu at overdøve hinanden med deres råb på ”Ronaldo” og ”Messi”, men mens Ronaldo har fundet vej op til en af de talrige loger – der optager mere plads på hovedtribunen end de normale tilskuerpladser – har Lionel Messi til stor overraskelse blot sat sig til rette på Inter Miamis bænk, da han døjer med lidt skavanker.
Så meget for ”The Last Dance”.
Fodboldens største rivalisering
Fodbolden har aldrig oplevet en stærkere individuel rivalisering end den mellem Cristiano Ronaldo og Lionel Messi. De var de største spillere i deres generation, og de stod ansigt til ansigt som repræsentanter for to af fodboldens mest mytiske rivaler Real Madrid og Barcelona, der i tiåret fra 2008-18 tilsammen vandt syv ud af ti Champions League-titler. Hvordan skulle en rivalisering kunne blive større end det?
I 2018 blev der sat punktum, da Cristiano Ronaldo forlod Real Madrid. Siden da har han og Messi kun spillet én rigtig kamp mod hinanden – en afslu*ttende kamp i Champions League-gruppespillet foran corona-tomme tribuner på Camp Nou i 2020, da både Barcelona og Juventus allerede havde sikret avancementet.
I dag er Messi 36 år, og på mandag fylder Cristiano Ronaldo 39, men selv ikke aldringen og deres vigende betydning for verdensfodbolden har lagt en dæmper på dyrkelsen af rivaliseringen.
Den har bevaret sin styrke og fundet et lidenskabeligt hjem på sociale medier hos det globaliserede fodboldpublikum, for hvem det ikke er afgørende, at niveauet ikke er, hvad det har været. Messi og Ronaldo er stadig superstjerner og ikoner. De har tilsammen omkring én milliard følgere på Instagram, hvor de er de to mest fulgte individer overhovedet.
Og derfor lignede det en prestigesejr af de større, at Saudi-Arabien formåede at bringe dem sammen for en aften som del af treholdsturneringen Riyadh Season Cup.
Manden bag er Turki Al-Sheikh, den altid solbrilleklædte formand for Saudi-Arabiens General Entertainment Authority. Oppe i sin loge kan han næppe være begejstret for, at Ronaldo læg og Messis fysik har forpurret planerne.
Vision 2030
Fra bænken kan Messi se tre af sine gamle venner fra Barcelona-tiden løbe rundt inde på banen i de lyserøde Inter Miami-trøjer. MLS-holdet er blevet et alderdomshjem for Barcelona-koryfæer, og 34-årige Jordi Alba og 35-årige Sergio Busquets synes meget langt fra fordums styrke, mens det næsten gør ondt at se den nu 37-årige Luis Suárez med de slidte knæ bevæge sig besværet rundt.
Inter Miami får en skrækkelig start. Efter mindre end et kvarter er de bagud med tre mål, sat ind af Otávio, Talisca og Aymeric Laporte, der scorer fra egen halvdel.
Tre etablerede topspillere på 28, 29 og 30 år, som sagtens kunne optræde for store klubber i Europa, men som valgte at gøre som Cristiano Ronaldo og drage til Saudi-Arabien.
Her tjener Cristiano Ronaldo næsten 1,5 milliarder kroner om året, og de mange penge er naturligvis årsagen til strømmen af fodboldspillere til Saudi-Arabien.
Den strøm var især intens i sommer, efter at den saudiske Public Investment Fund havde overtaget landets fire største klubber og pumpet penge i dem i en grad, så de kunne lokke en lang række stjernespillere med enorme
lønninger. Og skal man tro saudierne, er det bare starten på deres ambitioner om at skabe en liga, der kan måle sig med de bedste i verden.
Det hele handler om den meget omtalte Vision 2030, der har som mål at diversificere hele den saudiske økonomi og reelt ændre samfundsstrukturerne, så Saudi-Arabien bevæger sig væk fra den totale afhængighed af olierigdommene, som nok sikrer enorm velstand nu og her, men som en gang i fremtiden vil være katastrofal.
Derfor har saudierne blandt andet rettet fokus mod turist- og underholdningsindustrien for både at skabe nye muligheder for landets ungdom og for at gøre sig mere attraktiv for omverdenen.
At hente fodboldstjerner til den saudiske liga er kun en del af planen; hen over vinteren har Saudi-Arabien arrangeret en lang række store events, og i 2034 venter kulminationen med værtskabet for VM i fodbold.
Ambassadøren Messi
Et sjældent nederlag led Saudi-Arabien dog, da det ikke lykkedes at få Lionel Messi til at skrive kontrakt med en saudisk klub. Messis nej har dog på ingen måde skabt kold luft mellem ham og saudierne. Tværtimod. Han repræsenterer Saudi-Arabien som turistambassadør og har i dagene i Riyadh haft sin far og bror med til at tage sig af forretningsmøderne, mens en ny reklamevideo med Messi som omdrejningspunkt er blevet lanceret af Visit Saudi.
”Go beyond what you think”, lyder opfordringen i videoen, hvor Messi står over for en række mure med påstande om Saudi-Arabien: ”Kun en ørken”. ”Der sker ikke ret meget”. ”Lukket kultur”. Og ”Piger kan ikke”.
Mens han ryster på hovedet over de stereotype påstande, pulveriserer Messi murene en efter en med sine præcise venstrebensspark, og bag murene vælter farvestrålende billeder ud, som præsenterer Saudi-Arabien som en sprudlende turistdestination med frodig natur og spektakulære events – og som et land, hvor kvinder nu også har muligheder, kan vi forstå.
Lionel Messi som nyttig og velbetalt ambassadør for hele Saudi-Arabiens strategiske forsøg på at ændre omverdenens opfattelser. Og tilsyneladende uden at Messi og hans bagland bekymrer sig ret meget over menneskerettighedsorganisationernes tilbagevendende beretninger om chokerende forhold for de mange migrantarbejdere, der sørger for, at alle de nye prestigebyggerier skyder op på rekordtid.
Riyadh er én stor byggeplads, og behovet for billig arbejdskraft er stort. Intet kan tilsyneladende stoppe den saudiske maskine, og mens vi i Vesteuropa kritiserer spillernes mangel på moral, forarges over saudiernes umenneskelige behandling af arbejderne og håner deres oppustede plastikliga, hvor nogle af de små klubber spiller kampe med bare få hundrede tilskuere på tribunerne, trækker de på skuldrene og bygger videre. De har jo Ronaldo – og noget af Messi.
Ti minutters solodans
Det begynder at blive pinligt for Inter Miami. Al-Nassr scorer flere mål, og da Lionel Messi med mindre end ti minutter tilbage af opgøret har stillet sig klar på sidelinjen, kan han se Al-Nassr score nok engang.
Da Messi kommer ind, er hans hold bagud 0-6. Det er næppe sket før i hans karriere. I de næste ti minutter foretager han sig ikke noget af betydning. Han trækker langt tilbage på banen og spiller lidt bande med Busquets. Og han spadserer rundt, mens medspillerne presser.
Kampen slu*tter 6-0. Fra logen klapper Ronaldo ad holdkammeraterne og ærgrer sig helt sikkert over ikke at have været hovedperson i den sejr. Messi slentrer upåvirket fra banen. For ham handlede besøget i Riyadh om så meget andet end minutterne på banen. Om forretning og om at pleje relationerne til Saudi-Arabien.
Folk forlader stilfærdigt stadion. Føler de sig til grin, eller var blot det fysiske nærvær til Messi og Ronaldo nok til at tilfredsstille behovet? Nogle af tilskuerne tager direkte til lufthavnen, og det samme gør Messi og de slagne Inter Miami-spillere.
Næste morgen lægger klubben et billede på sociale medier af trætte spillere foran et fly og teksten ”Hello from Hong Kong”, hvor det søndag gælder en ny opvisningskamp. Og i næste uge er et opgør i Japan programsat. Der er ingen tid at spilde i jagten på profit, inden hverdagen med MLS-kampe melder sig igen.
Og Cristiano Ronaldo og Lionel Messi? De fik ikke deres dans. Men mon ikke driftige arrangører i Saudi-Arabien eller andetsteds på kloden allerede er i gang med at finde en ny dato i kalenderen, hvor giganterne kan krydse klinger. Den allersidste dans, måske.
